+0049 15730311668 info@berlinpaavrangen.com

PÅ SPORET AF BERLINMUREN

Tur med dansk guide

 

Et kapitel i Berlins ofte dramatiske historie er opførslen af Berlin muren, 13 august 1961, der indtil dens fald, 9 november 1989, delte Berlin.

Med en længde af 160 km. gennemskar Berlinmuren byen og holdt i næsten 30 år befolkningen i øst og vest adskilt.

For utallige berlinere havde muren og delingen af Berlin dramatiske personlige konsekvenser.

Der findes knapt en familie, der ikke led under delingen.

Forældre, der blev adskilt fra deres børn, kærestepar der blev adskilt, eller unge mennesker der følte sig indespærret i DDR-systemet og derfor vovede sig ud på farefulde flugtforsøg.

Hvad var det der førte til delingen?

Hvordan var livsvilkårene for befolkningen i øst og vest?

Hvad var STASI?

Hvad førte til murens fald?

Hvilke spor er tilbage af Berlinmuren?

Turen opsøger de synlige og usynlige spor af Berlinmuren og giver et indblik i nogle af de utallige dramatiske menneskeskæbner muren forårsagede.

Turen tager mellem 2 og 3 timer

Kontakt ⇒