+0049 15730311668 info@berlinpaavrangen.com

Mit navn er Lene Tymoshenko 

Jeg voksede op i Helsingør og boede som helt ung en årrække i København, hvor jeg var en del af miljøet omkring Ungdomshuset på Jagtvej 69, indtil jeg i 1992, 23 år gammel, besluttede mig for at flytte til Berlin, for at blive en del af det blomstrende Bz’miljø, der opstod i det tidligere Østberlin efter murens fald.

Jeg har boet permanent i Berlin siden. Mit noget ”udanske” efternavn skyldes, at jeg i en årrække var gift med en herboende ukrainer.

Berlin er en mangfoldig multikulturel storby i stadig forandring fyldt med minder om dramatiske historiske begivenheder. Efter at have boet her i mere end halvdelen af mit liv, er jeg ikke mindre betaget af byen.

Jeg elsker at gå på opdagelse og opleve nye sider af Berlin, og jeg elsker at fortælle andre om, hvad byen også har at byde på. Derfor blev det på et tidspunkt naturligt for mig at skifte erhverv og blive guide.

September 2015 startede jeg one-woman guidevirksomheden “Berlin på Vrangen”.

Mine guidede ture dykker ned i og skildrer forskellige epoker og strømninger i Berlins fortid og nutid, for at komme tæt på de autentiske historier, man kan møde, når man betragter Berlin på vrangen.

Interview med Lene i onlinemagasinet “Vild med Berlin”

Sommeren 2017 udkom min debutbog “På Kanten i Berlin”. Se mere her:  

På Kanten i Berlin